Hvad har vi?

Vi har plads til folk og fæ. Plads til dig, familien og vennerne. Plads til naturelskerne, sportsfiskerne, livsnyderne og dagdrømmerne. Her er godt at være for alle.

Vi har en seng til dig - 300 meter til Lillebælt - og en fryser til de fisk, du måtte fange.

  • Fem store dobbeltværelser
  • To badeværelser
  • Stort køkken/alrum
  • Spisestue
  • Stor østvendt terrasse

Køkkenet er veludstyret, og man kan selv lave både morgenmad, frokost og aftensmad. Der er ingen butikker på øen, så alle madvarer skal medbringes. Vi er leveringsdygtige i æg, stenovnsbags pizza og ind imellem også hjemmebagt brød.

Vi har åbent stort set hele året.